boligpapirer.dk    |    Gøgeurten 34    |    7500 Holstebro    |    CVR: 34924708

   
    72 217 217
   post@boligpapirer.dk

Med Ejendomsmægler   arrow

Køber du gennem ejendomsmægler, udfærdiges købsaftalen naturligvis af ejendomsmægleren, men da ejendomsmægleren er sælgers rådgiver, er det en rigtig god idé at have sin egen rådgiver, der kan gennemgå købsaftalen for at undgå pludselige, ubehagelige overraskelser. Når boligpapirer.dk modtager købsaftalen med alle bilag, gennemgås det hele sammen med dig, så du ikke er i tvivl om, hvad der er aftalt, og hvad de forskellige dokumenter betyder.

Det er altid en god idé, at lade din rådgiver gennemgå købsaftalen, inden du underskriver, da det så er nemmere at kunne ændre aftalegrundlaget. Du kan dog sikre dig, at der evt. kan ændres eller tilføjes detaljer i købsaftalen, selvom du har underskrevet, hvis du blot sørger for, at der i købsaftalen indføjes en klausul om, at købsaftalen er betinget af din rådgivers godkendelse. Dette gøres ved at få ejendomsmægleren til at indsætte følgende formulering i købsaftalen (typisk under pkt. 11, der er de individuelle vilkår):

Købsaftalen er i sin helhed betinget af købers rådgivers godkendelse af handlen.

Du er med ovenstående formulering også sikret, at hvis aftalen ikke kan accepteres af den ene eller anden grund, skal du ikke betale 1 % af købesummen i godtgørelse til sælger, som man som køber ellers skal, hvis man udnytter sin fortrydelsesfrist på seks hverdage.

Er du det mindste i tvivl i forbindelse med dit køb, så kan du uforpligtende kontakte boligpapirer.dk for at høre, hvad du skal gøre, og hvad vi kan gøre for dig.

o -

Sælger du gennem ejendomsmægler, kan det ligeledes være en god idé, at få boligpapirer.dk til at gennemgå købsaftalen. Der kan være forhold i aftalen, som du ikke selv tillægger den store betydning, men som kan få store konsekvenser for dig som sælger.

Som sælger har du ingen fortrydelsesret, som køber har, i forbindelse med handlen. Har du skrevet under på salget af din bolig uden at have fået indføjet et rådgiverforbehold, så har du solgt! Du kan derfor med fordel bede din ejendomsmægler indsætte følgende formulering i købsaftalen:

“Købsaftalen er i sin helhed betinget af sælgers rådgivers godkendelse af handlen.”

Du er med ovenstående formulering sikret, at du ikke har solgt din bolig på et forkert grundlag, da boligpapirer.dk vil gennemgå købsaftalen og alle bilag sammen med dig, således du er helt indforstået med aftalegrundlaget.

Er du det mindste i tvivl i forbindelse med dit salg, så kan du uforpligtende kontakte boligpapirer.dk for at høre, hvad du skal gøre for at sikre dig, og hvordan boligpapirer.dk kan hjælpe dig.